GUDERNE HAR FORBUDT DET
Folket
Guderne har forbudt det
Guderne har fortrudt det
De satte i gang
Guderne har forbudt det
Guderne har fortrudt det
De satte i gang
De gav os styrke og rigdom
Drabet på atlas er som en tegn
På forargelsen over dit lig
Som var i vort kølvand hele vejn
Guderne har forbudt det
Guderne har fortrudt det
De satte i gang
Guderne har forbudt det
Guderne har fortrudt det
De satte i gang
Jabbadoor
Hør, jeg spø’r blot, hvor var poseidon
Den dag da det virk’lig gjaldt
Han er flygtet bort som en fej ånd
Og se vores atlas faldt
Folket
Jabbadoor, tal og vig vil høre
Sig hvad vi skal gøre
Gi’ os nu et svar
Jabbadoor
Fjerne lande truer vort rige
Det kræver krige
Og en beskyttende gud
Bryd nu de ældgamle lænker
Ba’al-zebub skænker de sejren
Når vi drager ud
Folket
Jabbadoor, folket står lige bag dig!
Jabbadoor
Er i med mig?
Så luk da guden ind under huden
Ba’al-zebub gør jer fri
Alle
Spræng nu reglernes fængsel
Drifternes længsel kræver
Den store krig
HVOR ER DU NU, ADALENA?
Silvan
Månen er bleg
Og kaster disede stråler denne vej
Mon du tænker på mig lige nu?
Er alt mon som før?
Står der svar i nattens stjerneslør?
Hva’ ka’ det fortæller mig om dig, Adalena?
Hvor er du nu, Adalena?
Jeg ville være hos dig nu,
Hvis bare jeg ku’, Adalena
Tænker du på, Adalena
Hva’ jeg har gjort
Og hvorfor jeg var nødt til at gå?
Adalena!
Her i mit bryst
Der har jeg denne ufattelige lyst
Tag hjem!
Jeg vil møde en, men hvem?
Et hemmeligt sted
Midt imellem hævn og kærlighed
Er det ham jeg vil møde eller dig, Adalena?
Han jog mig bort, Adalena
Men jeg tror, hjertet i mit bryst
Er lige så hårdt, Adalena
Nu vil jeg slås, Adalena!
Hvis jeg sk’ dø, så vil jeg dø
Med drømmen om os, Adalena!
Nu vil jeg slås, byde ham trods
Og kæmpe for det håb der bor i os
BØN TIL BA’AL-ZEBUB
Jabbadoor
I det fjerne høres torden
Natteluften er hed
Til i går var alt i orden
Nu er alting i skred
Alle hylder dig
Og de følger mig
Jeg har stræbt og jeg har dræbt
Men frygter alt hvad vi har skabt
Nu går tabt
Er jeg værdig til min trone
Fluekonge, jeg brød jo min ed
Jeg lod mig drage af en kvinde
Og jeg ved du er vred
Er dette vanvid dine varsler?
Hør vulkanerne knurrer
Orkanerne truer vor sikkerhed
Sig mig hvor jeg skal gå hen
Åh, jeg be’r la’ mig igen bli’ din ven
Jeg har svigtet dig or eden
Straffen burde bli’ streng
Får jeg atter værdigheden
Hvis hun føder en dreng?
Når jeg når min grav
Får han vores arv
Og en slægt at bygge på
Så vores rige evigt må ku’ bestå
Derom be’r jeg dig
Ba’al-zebub, hør på mig!
KVINDE-TERZET
Miranda
Men dog! Hva’ er det jeg ser
Har den billige tøs gemt sig her?
Salene
Atlas er død
Vis respekt for hans datter
Miranda
Der er vist noget
Du slet ikke fatter, slavinde!
Adalena
Du ska ikke genere hende!
Miranda
Vov ikke at sige et ord
Din egen søn er jagt for mord
Adalena & Salene
Han er uskyldig
Og hun/jeg er beviset
Morderen er maden
Vi/i alle har priset
Salene
Det sagde Silvan før han stak af
Miranda
Hvem vil tror jer?
Adalena
Klap du bare i, dit spil er forbi
Du er skyldig i højforrærderi!
Miranda
Ser din ven hun er ung, rig og køn
Klart, at hun ku’ forføre din søn
Salene
Sig mig, princesse
Er du virk’lig hende?
Adalena
Åh, tror mig, jeg havde slet ikke i sinde
At skade ham
Salene
Nu forstår jeg …
Adalena
For jeg elsker ham
Miranda
Åh, stop med det pjat
Fortæl os hvor du har sovet i nat
Salene
Nej, hun behøver slet ikke forklare
Adalena
La’ mig forklare
Du løj mig jo lige i Jabbadoors snare
Jeg hader dig!
Miranda
Du ku’ li’ det!
Adalena & Salene
Klap du bare i, dit spil er forbi
Du er skyldig i højforrærderi!
Miranda
Hvis ikke det var for dine narrestrenger
Så var det for mig han brød sin ed
Men jeg ved godt erfaring intet
Vejer i forhold til uskyldighed
Salene & Miranda
Det er hårdt mod hårdt
Had, hævn og komplot
Jag rivalen bort
Kend din fjende godt
Adalena
Du ku’ ha’ ændret alt
Hvis blot du turde
For du ved han ikke dræbte far
Hans mor foragter mig
For det jeg gjordt
For det jer er – en billig nar
Adalena & Miranda
Du var som en ven
Du har skuffet mig
Du ska’ få igen
For jeg hader dig
Salene
Når man er ung
Er savn en bitter fjende
Natten føles lang, det er normalt
Bebrejde dig? Nej, aldrig nogensinde
Mit barn du gjorde intet alt
Adalena & Miranda
Du/jeg elsker jo Jabbadoor
Adalena
Du sagde du aldrig ku’ elske mer’
Adalena & Miranda
Den feber du/jeg altid har frygtet
Hærger din/min sjæl
Adalena
Og gør dig så blind
Alle
Men når Silvan kommer tilbage
Salene
Lad ham komme tilbage!
Alle
Når morgenhimlen rødes
Er regnskabets time inde
Saæbnen vil, at de to må mødes
Og den bedste mand vil vinde,
Ja, den bedste mand vil vinde!
HVIS DER ER EN HERSKER
Adalena
Hvis der er en hersker
Over jord, ild og vand
Så hjælp mig nu
Så hjælp min mand
Han er helt alene og forfulgt
Så hør mit råb
Bring ham hjem til mig igen
Det er mit sidste håb
Hjælp mig herre
Hvis ellers du kan
Min sjæl er tabt
Men hjælp min mand
Ser du evigheden så ved jeg du forstår
Vi har kun kærligheden
Som aldrig forgår
MORGEN PÅ ATLANTIS
Koptos
Atter ser vi dagen vågne up
Og denskræmmende natteskov
Alle blindt for rundt i
Bli’r levende lys og underfundig
Solen kravler over bjerets top
Og den strækker sig halvdovent
Hilser mig god morgen
Strålerne varmer mig
Og fordriver sorgen
For mit hjerte ved
Intet i verden ka’ være så smukt
Som en morgen på Atlantis
Bjergenes tinder glimter snehvidt
Kan denne skønhed vare for evigt
Nej intet i verden ka’ være så smukt
Som en morgen på Atlantis
Je bli’r stum
Og slår ærbødigt blikket ned
For Atlantis mit hjem og min kærlighed!
Morgenluften vækker vores sult
Og de duggede frugttræer høres
Sagte kalde “spis af os,”
Lokker de, “kom spis af alle!”
Videre nu, husk på vi er forfulgt!
Alle fuglene ser os gå ad glemte stier
Synger vor skabelsegamle melodier
Synger denne sang:
Intet i verden ka’ være så smukt
Som en morgen på Atlantis
Ser i den skønhed nogensinde?
For mennesker ka’ se og dog er de blinde
Intet i verden ka’ være så smukt
Som en morgen på Atlantis
Jeres kolde hjerter bryder alting ned
Selv Atlantis, vort hjem og vor kærlighed
I min barndom
Var livet som eventyrdigte
Men barndommen endte en dag
Jeg blev voksen
Og voksne er kendt for at svigte
Nuet og den der er svag
I det evige dyb
Hvor poseidon har hjemme
Får vi udsagt vor dom
Med hans tordnende stemme!
Intet i verden ka’ være så smukt
Som en morgen på Atlantis
Men for hvert barn du lod sulte
For hver overhørt klage
Vil jeg evigt kræve dette smukke syn tilbage!
Intet i verden ka’ være så smukt
Som en morgen på Atlantis
Men for dit stolte hovmod
Og begærkighed
Ta’r jeg Atlantis dit hjem og din kærlighed!
VI ER BLINDE
Adalena
Vi er blinde
Vi tror at lykkens land er let at finde
Vi ser de stærke mænd vi la’r os binde
I troen på at de ka’ klare alt
Vi er kvinder
Fra fødslen har de gjort os til slavinder
Men troen på de stærke mænd forsvinder
I skyggen af hvert gyldent håb som faldt
Vi er dem der hjælper først
Et bryst på skabelsens dag
For selv den mand de kalder størst
Er inderst inde svag
For han erkender
At livets magt er lag i mine hænder
Han gemmer sig bag styrke som forblænder
Men jeg kan ramme ham den dag jeg vil
For herinde
Der bærer jeg et våben mod min fjende
Men ka’ jeg gøre det jeg har i sinde?
Hvor finder jeg den styrke der skal til?
De er blinde
For dem jeg elsked’ lever i et minde
Og de vil gi’ mig styrken til at vinde
For jeg skal lære ham at miste alt
HOLD PÅ JABBADOOR
Folket
Ingen mænd har samme charme som Jabbadoor
Samme styrke eller varme som Jabbadoor
Vi vil gi’ alt, hva’ ve ejer til Jabbadoor
Vi vil gi’ alt for en sejr til Jabbadoor
Når dagen gryr forlader jeg min mor
Vi vil ofre vore sønner for Jabbadoor
For sværdet ligger sikkert i min hånd
Vi vil rette vore bønner mod Jabbadoor
Og du som er min ven bli’r da min bror
Hvad vi be’r dem om det gør de for Jabbadoor
Og ingen magt skal bryde vore bånd!
Om han kræver det så dør de for Jabbadoor!
For foran os gå Jabbadoor
Vor fører og vor far
Led ungdommen til kampen
De er klar
De vil bevise deres mod!
Vi vil udgyde fjenders blod
I fjerne lande/egne langt herfra!
Står Jabbadoor i front bli’r død til dyd
Det er godt at lade livet for Jabbadoor
Når skibet løber i en fremmed havn
Al vor ære fik vi givet af Jabbadoor
Går de til kamp med hjerterne som spyd
For vi skylder vore sjæle til Jabbadoor
Får verden til at skælve for hans navn!
La’ den hele verden knæle for Jabbadoor!
For sammen med ba’al-zebub vil hæren rykke ud
Og vi vil vinde verden for vor gud
De fjerne riger må forgå
Atlantis vil bestå
Vi føler vores konges bud!
Zan-Zan
De vil ha’ handlekraft og styrke
Lissom jeg, de tænker:
Zan-Zan og folket
Hold dig til helte!
Sagen er i bund og grund
At køteren bli’r trist uden førehund!
Vi er alle børn og han er vores far
Jeg spø’r tit mig selv
Hva’ det er han har!
Hold dig til helte
Smil og nik og buk og skrab!
Vær altid enig ha’ ingen krav!
Glid hånd i hånd med strømmen
Vi må gøre alt for drømmen
Gi’ ham alt, så sejren ka’ bli’ vor!
Hold dig på helte!
Ja, hold på Jabbadoor!
EPILOG
Jabbadoor og folket
Det bli’r det sidste store slag!
Det bli’r vor skæbnedag!
Vort sværd gør fjenden bleg
Vort mod gør fjenden fej
Ba’al-zebub vi er på vej!
Hil Atlantis! Pris Atlantis!
Vores hjem igennem alle år!
Hil Atlantis! Pris Atlantis!
Vi går bort men ved, at hun består!
Hil Atlantis! Pris Atlantis!
Vores hjem igennem alle år!
Hil Atlantis! Pris Atlantis!
Vi går bort men ved, at hun består!