Morgen På Atlantis – Atlantis

GUDERNE HAR FORBUDT DET

Folket

Guderne har forbudt det

Guderne har fortrudt det

De satte i gang

Guderne har forbudt det

Guderne har fortrudt det

De satte i gang

De gav os styrke og rigdom

Drabet på atlas er som en tegn

På forargelsen over dit lig

Som var i vort kølvand hele vejn

Guderne har forbudt det

Guderne har fortrudt det

De satte i gang

Guderne har forbudt det

Guderne har fortrudt det

De satte i gang

Jabbadoor

Hør, jeg spø’r blot, hvor var poseidon

Den dag da det virk’lig gjaldt

Han er flygtet bort som en fej ånd

Og se vores atlas faldt

Folket

Jabbadoor, tal og vig vil høre

Sig hvad vi skal gøre

Gi’ os nu et svar

Jabbadoor

Fjerne lande truer vort rige

Det kræver krige

Og en beskyttende gud

Bryd nu de ældgamle lænker

Ba’al-zebub skænker de sejren

Når vi drager ud

Folket

Jabbadoor, folket står lige bag dig!

Jabbadoor

Er i med mig?

Så luk da guden ind under huden

Ba’al-zebub gør jer fri

Alle

Spræng nu reglernes fængsel

Drifternes længsel kræver

Den store krig

HVOR ER DU NU, ADALENA?

Silvan

Månen er bleg

Og kaster disede stråler denne vej

Mon du tænker på mig lige nu?

Er alt mon som før?

Står der svar i nattens stjerneslør?

Hva’ ka’ det fortæller mig om dig, Adalena?

Hvor er du nu, Adalena?

Jeg ville være hos dig nu,

Hvis bare jeg ku’, Adalena

Tænker du på, Adalena

Hva’ jeg har gjort

Og hvorfor jeg var nødt til at gå?

Adalena!

Her i mit bryst

Der har jeg denne ufattelige lyst

Tag hjem!

Jeg vil møde en, men hvem?

Et hemmeligt sted

Midt imellem hævn og kærlighed

Er det ham jeg vil møde eller dig, Adalena?

Han jog mig bort, Adalena

Men jeg tror, hjertet i mit bryst

Er lige så hårdt, Adalena

Nu vil jeg slås, Adalena!

Hvis jeg sk’ dø, så vil jeg dø

Med drømmen om os, Adalena!

Nu vil jeg slås, byde ham trods

Og kæmpe for det håb der bor i os

BØN TIL BA’AL-ZEBUB

Jabbadoor

I det fjerne høres torden

Natteluften er hed

Til i går var alt i orden

Nu er alting i skred

Alle hylder dig

Og de følger mig

Jeg har stræbt og jeg har dræbt

Men frygter alt hvad vi har skabt

Nu går tabt

Er jeg værdig til min trone

Fluekonge, jeg brød jo min ed

Jeg lod mig drage af en kvinde

Og jeg ved du er vred

Er dette vanvid dine varsler?

Hør vulkanerne knurrer

Orkanerne truer vor sikkerhed

Sig mig hvor jeg skal gå hen

Åh, jeg be’r la’ mig igen bli’ din ven

Jeg har svigtet dig or eden

Straffen burde bli’ streng

Får jeg atter værdigheden

Hvis hun føder en dreng?

Når jeg når min grav

Får han vores arv

Og en slægt at bygge på

Så vores rige evigt må ku’ bestå

Derom be’r jeg dig

Ba’al-zebub, hør på mig!

KVINDE-TERZET

Miranda

Men dog! Hva’ er det jeg ser

Har den billige tøs gemt sig her?

Salene

Atlas er død

Vis respekt for hans datter

Miranda

Der er vist noget

Du slet ikke fatter, slavinde!

Adalena

Du ska ikke genere hende!

Miranda

Vov ikke at sige et ord

Din egen søn er jagt for mord

Adalena & Salene

Han er uskyldig

Og hun/jeg er beviset

Morderen er maden

Vi/i alle har priset

Salene

Det sagde Silvan før han stak af

Miranda

Hvem vil tror jer?

Adalena

Klap du bare i, dit spil er forbi

Du er skyldig i højforrærderi!

Miranda

Ser din ven hun er ung, rig og køn

Klart, at hun ku’ forføre din søn

Salene

Sig mig, princesse

Er du virk’lig hende?

Adalena

Åh, tror mig, jeg havde slet ikke i sinde

At skade ham

Salene

Nu forstår jeg …

Adalena

For jeg elsker ham

Miranda

Åh, stop med det pjat

Fortæl os hvor du har sovet i nat

Salene

Nej, hun behøver slet ikke forklare

Adalena

La’ mig forklare

Du løj mig jo lige i Jabbadoors snare

Jeg hader dig!

Miranda

Du ku’ li’ det!

Adalena & Salene

Klap du bare i, dit spil er forbi

Du er skyldig i højforrærderi!

Miranda

Hvis ikke det var for dine narrestrenger

Så var det for mig han brød sin ed

Men jeg ved godt erfaring intet

Vejer i forhold til uskyldighed

Salene & Miranda

Det er hårdt mod hårdt

Had, hævn og komplot

Jag rivalen bort

Kend din fjende godt

Adalena

Du ku’ ha’ ændret alt

Hvis blot du turde

For du ved han ikke dræbte far

Hans mor foragter mig

For det jeg gjordt

For det jer er – en billig nar

Adalena & Miranda

Du var som en ven

Du har skuffet mig

Du ska’ få igen

For jeg hader dig

Salene

Når man er ung

Er savn en bitter fjende

Natten føles lang, det er normalt

Bebrejde dig? Nej, aldrig nogensinde

Mit barn du gjorde intet alt

Adalena & Miranda

Du/jeg elsker jo Jabbadoor

Adalena

Du sagde du aldrig ku’ elske mer’

Adalena & Miranda

Den feber du/jeg altid har frygtet

Hærger din/min sjæl

Adalena

Og gør dig så blind

Alle

Men når Silvan kommer tilbage

Salene

Lad ham komme tilbage!

Alle

Når morgenhimlen rødes

Er regnskabets time inde

Saæbnen vil, at de to må mødes

Og den bedste mand vil vinde,

Ja, den bedste mand vil vinde!

HVIS DER ER EN HERSKER

Adalena

Hvis der er en hersker

Over jord, ild og vand

Så hjælp mig nu

Så hjælp min mand

Han er helt alene og forfulgt

Så hør mit råb

Bring ham hjem til mig igen

Det er mit sidste håb

Hjælp mig herre

Hvis ellers du kan

Min sjæl er tabt

Men hjælp min mand

Ser du evigheden så ved jeg du forstår

Vi har kun kærligheden

Som aldrig forgår

MORGEN PÅ ATLANTIS

Koptos

Atter ser vi dagen vågne up

Og denskræmmende natteskov

Alle blindt for rundt i

Bli’r levende lys og underfundig

Solen kravler over bjerets top

Og den strækker sig halvdovent

Hilser mig god morgen

Strålerne varmer mig

Og fordriver sorgen

For mit hjerte ved

Intet i verden ka’ være så smukt

Som en morgen på Atlantis

Bjergenes tinder glimter snehvidt

Kan denne skønhed vare for evigt

Nej intet i verden ka’ være så smukt

Som en morgen på Atlantis

Je bli’r stum

Og slår ærbødigt blikket ned

For Atlantis mit hjem og min kærlighed!

Morgenluften vækker vores sult

Og de duggede frugttræer høres

Sagte kalde “spis af os,”

Lokker de, “kom spis af alle!”

Videre nu, husk på vi er forfulgt!

Alle fuglene ser os gå ad glemte stier

Synger vor skabelsegamle melodier

Synger denne sang:

Intet i verden ka’ være så smukt

Som en morgen på Atlantis

Ser i den skønhed nogensinde?

For mennesker ka’ se og dog er de blinde

Intet i verden ka’ være så smukt

Som en morgen på Atlantis

Jeres kolde hjerter bryder alting ned

Selv Atlantis, vort hjem og vor kærlighed

I min barndom

Var livet som eventyrdigte

Men barndommen endte en dag

Jeg blev voksen

Og voksne er kendt for at svigte

Nuet og den der er svag

I det evige dyb

Hvor poseidon har hjemme

Får vi udsagt vor dom

Med hans tordnende stemme!

Intet i verden ka’ være så smukt

Som en morgen på Atlantis

Men for hvert barn du lod sulte

For hver overhørt klage

Vil jeg evigt kræve dette smukke syn tilbage!

Intet i verden ka’ være så smukt

Som en morgen på Atlantis

Men for dit stolte hovmod

Og begærkighed

Ta’r jeg Atlantis dit hjem og din kærlighed!

VI ER BLINDE

Adalena

Vi er blinde

Vi tror at lykkens land er let at finde

Vi ser de stærke mænd vi la’r os binde

I troen på at de ka’ klare alt

Vi er kvinder

Fra fødslen har de gjort os til slavinder

Men troen på de stærke mænd forsvinder

I skyggen af hvert gyldent håb som faldt

Vi er dem der hjælper først

Et bryst på skabelsens dag
For selv den mand de kalder størst

Er inderst inde svag

For han erkender

At livets magt er lag i mine hænder

Han gemmer sig bag styrke som forblænder

Men jeg kan ramme ham den dag jeg vil

For herinde
Der bærer jeg et våben mod min fjende

Men ka’ jeg gøre det jeg har i sinde?

Hvor finder jeg den styrke der skal til?

De er blinde

For dem jeg elsked’ lever i et minde

Og de vil gi’ mig styrken til at vinde

For jeg skal lære ham at miste alt

HOLD PÅ JABBADOOR

Folket

Ingen mænd har samme charme som Jabbadoor

Samme styrke eller varme som Jabbadoor

Vi vil gi’ alt, hva’ ve ejer til Jabbadoor

Vi vil gi’ alt for en sejr til Jabbadoor

Når dagen gryr forlader jeg min mor

Vi vil ofre vore sønner for Jabbadoor

For sværdet ligger sikkert i min hånd

Vi vil rette vore bønner mod Jabbadoor

Og du som er min ven bli’r da min bror

Hvad vi be’r dem om det gør de for Jabbadoor

Og ingen magt skal bryde vore bånd!

Om han kræver det så dør de for Jabbadoor!

For foran os gå Jabbadoor

Vor fører og vor far

Led ungdommen til kampen

De er klar

De vil bevise deres mod!

Vi vil udgyde fjenders blod

I fjerne lande/egne langt herfra!

Står Jabbadoor i front bli’r død til dyd

Det er godt at lade livet for Jabbadoor

Når skibet løber i en fremmed havn

Al vor ære fik vi givet af Jabbadoor

Går de til kamp med hjerterne som spyd

For vi skylder vore sjæle til Jabbadoor

Får verden til at skælve for hans navn!

La’ den hele verden knæle for Jabbadoor!

For sammen med ba’al-zebub vil hæren rykke ud

Og vi vil vinde verden for vor gud

De fjerne riger må forgå

Atlantis vil bestå

Vi føler vores konges bud!

Zan-Zan

De vil ha’ handlekraft og styrke

Lissom jeg, de tænker:

Zan-Zan og folket

Hold dig til helte!

Sagen er i bund og grund

At køteren bli’r trist uden førehund!

Vi er alle børn og han er vores far

Jeg spø’r tit mig selv

Hva’ det er han har!

Hold dig til helte

Smil og nik og buk og skrab!

Vær altid enig ha’ ingen krav!

Glid hånd i hånd med strømmen

Vi må gøre alt for drømmen

Gi’ ham alt, så sejren ka’ bli’ vor!

Hold dig på helte!

Ja, hold på Jabbadoor!

EPILOG

Jabbadoor og folket

Det bli’r det sidste store slag!

Det bli’r vor skæbnedag!

Vort sværd gør fjenden bleg

Vort mod gør fjenden fej

Ba’al-zebub vi er på vej!

Hil Atlantis! Pris Atlantis!

Vores hjem igennem alle år!

Hil Atlantis! Pris Atlantis!

Vi går bort men ved, at hun består!

Hil Atlantis! Pris Atlantis!

Vores hjem igennem alle år!

Hil Atlantis! Pris Atlantis!

Vi går bort men ved, at hun består!

Previous Page   |   Back to Atlantis Index